Hollandsk "nej" er en klar EU-protest - og det kan få konsekvenser for hele unionen

Han forventer, at den nye mulighed i Holland for at få den slags folkeafstemninger, hvis der kan skaffes 300.000 underskrifter, kan blive brugt flere gange i EU-spørgsmål. Han nævner EUs frihandelsaftale med USA som et muligt næste »offer«, hvis ellers EU og USA nogensinde bliver enige om sådan en aftale.

Rem Korteweg fra tænketanken Centre for European Reform mener ligeledes, at den hollandske folkeafstemning handler mere om at ramme EU end om selve aftalen med Ukraine. Han vurderer dog, at det er EUs udvikling, som mange hollændere er utilfredse med, og ikke EU som projekt og handelssamarbejde.

»Jeg er meget mere optimistisk omkring, hvor positive folk er vedrørende EU-medlemskab. I et land som Holland er EU-medlemskab et helt andet spørgsmål, end om man støtter en associeringsaftale, som er et mærkeligt emne at stemme om. Afstemningen kom på benene med henblik på at ramme EU og få en mulighed for at give udtryk for sin frustration over, hvordan EU fungerer. Og det er lykkedes, også fordi den hollandske regering ikke tog afstemningen seriøst i den første lange tid og derfor kom meget sent på banen. Men jeg tror, at det vil være muligt at vinde folkeafstemninger om andre EU-emner,« siger Rem Korteweg.

»Hvis det bliver et »nej«, kan det måske overbevise flere briter om at stemme for at forlade EU. Farage har været her for at vise, at det ikke kun er briterne, der er utilfredse med, hvordan EU fungerer. Det viser, at Europa er splittet og på en måde er i risiko for at gå i opløsning,« siger Rem Korteweg.

Pieter Cleppe deler den vurdering, men understreger også, at det næppe kan få afgørende betydning for den britiske afstemning.

»Hvis det bliver et stort nej, vil den britiske »Leave«-kampagne bruge det, men vi skal ikke overdrive betydningen. Den danske folke­afstemning (om retsforbeholdet, red.) blev fremhævet i britiske medier, men har ikke fået den store opmærksomhed efter­følgende. Der er tale om forskellige demokratier med forskellige debatter. Men det vil blive set som om, at folk på kontinentet heller ikke er glade for EUs retning,« siger Pieter Cleppe.

Begge påpeger, at der dog er stor forskel på situationen i Storbritannien og Holland. Briterne har på mange måder aldrig rigtig følt sig som en del af et europæisk fællesskab, mens Holland er et af de seks lande, der i 1951 etablerede Det Europæiske Kul- og Stål­fællesskab, der senere skulle udvikle sig til det EU, vi kender i dag.

Det er dog ikke første gang, at mange hollændere stemmer nej. I 2005 stemte hollænderne klart nej til den foreslåede europæiske forfatning. Også dengang var der tale om en vejledende folkeafstemning. Det hollandske parlament valgte dengang at følge resultatet, ligesom det kan blive svært for Mark Rutte at ignorere et stort »nej« denne gang. Både af demokratiske årsager og fordi den EU-skeptiske Geert Wilders ligger langt foran i meningsmålingerne forud for det planlagte hollandske parlamentsvalg om 11 måneder.

EU-forfatningen endte med at blive droppet og neddroslet til det, vi i dag kender som Lissabon-traktaten. Ifølge Rem Korteweg føler mange hollænderne dog fortsat, at Lissabon-traktaten havde så få justeringer i forhold til den vragede forfatning, at de blev snydt, fordi de ikke også fik lov til at stemme om Lissabon-traktaten.