Hvad nu, Grækenland? Magtskifte udløser nyt drama
Som økonomerne Christian Odendahl og Simon Tilford, så har alle interesse i at undgå »atombombe-scenariet«, hvor Grækenland bare nægter at betale landets gæld for derefter at blive tvunget ud af møntunionen.
»Resten af eurozonen vil være nødt til at fremstå hårde for at undgå at skabe et fortilfælde for populistiske partier andre steder, men de har meget lidt interesse i at se den græske banksektor bryde sammen«, skriver de to eksperter.
Syriza er på sin side tvunget til at forhandle med den såkaldte ’trojka’ bestående af EU, ECB og IMF, hvis de nye græske magthavere vil undgå en statsbankerot i løbet af meget kort tid. Uden en klar aftale med trojkaen vil den nye græske regering står med et enormt hul i statskassen på mellem 45 og 90 mia.kr. allerede i år, vurderer Odendahl og Tilford.
»Derfor er det usandsynligt, at en valgsejr for Syriza vil føre til græsk exit fra eurozonen, i det mindste lige foreløbig«, konkluderer de.